Vi er et team bestående af autoriseret psykolog Lina Rishøj samt pædagogisk seniorkonsulent Hanne Dahl Williams. Vi har mange års erfaring i at hjælpe neurodivergente mennesker og deres netværk. Vi er underleverandør til Incita/Center for Autisme i VISO-regi.
Vi betragter autisme og ADHD som naturlige variationer af den menneskelige tilstand og ikke som forstyrrelser der skal reguleres, håndteres eller gemmes væk.
Autistiske mennesker og mennesker med ADHD oplever ofte at være på overarbejde i en verden, hvis krav og indretning ikke er tilpasset deres særlige konstitution. Nogle gange kan tilstande som depression, belastning og angst derfor følge af at have autisme og ADHD. Vores vigtigste opgave er at tilbyde hjælp, der kan sikre, at autistiske mennesker og mennesker med ADHD kan opnå glæde, ro, trivsel og stolthed over deres særlige kendetegn.
Vores hjemmeside er fortsat under opbygning, men vi i glæder os til at fortælle mere om vores forståelse af neurodivergens (altid med udgangspunkt i hvert enkelt individs egen selvbestemmelse) og hvordan dette informerer vores praksis samt tilbud. Vi kan altid kontaktes på mail@rishøj-konsulenterne.dk samt på LinkedIn.
Vi er begge erfarne VISO-rådgivere og fungerer som underleverandører for Center for Autisme i VISO-regi. Aktuelt samarbejder vi med Dansk Erhvervspsykologi og Dansk Krisekorps.
Desuden tilbyder vi: